I kinesisk medicin har milten en række spændende funktioner, som kan give et billede af mulige årsager til at “vi” i dagens samfund er så mange som har problemer med f.eks. træthed, tankemylder og overvægt, hvilket kan komme af et milt-underskud. Nogle af miltens funktioner er:

  • Transformation og transport af væsker i kroppen, f.eks. fra mad-indtag.
  • “Huser” intellektet, og bliver derfor brugt, når vi tænker, koncentrerer os, studerer og husker.
  • Producerer, sammen med andre organer, blodet.
  • Kontrollerer muskler, også i arme og ben.

Så milten er altså i brug, når vi spiser, læser, producerer blod, løber og så videre. Derfor er tilrådeligt at gøre en ting ad gangen. Spiser du, så nyd maden og vær tilstede i det. Læser du, så oplev det du læser, og hold pauser ind imellem, hvor du så kan spise istedet for at gøre det samtidigt. Det samme gælder også, hvis du tager en løbetur efter at have spist. Vent hellere med at løbe til et stykke tid efter måltidet.

Milten kan du altså passe på på flere måder, og kosten er et oplagt sted at starte. Her kommer vores vesterlandske vaner med kold mad og drikke i klar udfordring. Ved at drikke og spise koldt, så skal kroppen først varme maden op førend den rigtigt kan gå i gang med fordøjelsen. Derfor anbefales det at undgå koldt at spise og drikke. Ydermere, så drik kun 30 minutter før og efter et måltid, da for meget væske vil gøre det svært for Milten at arbejde med tranformationen af maden og transportationen af væsker videre i systemet.

Hvad er god mad for Milten?

God mad for Milten er f.eks. grød med ingefær om morgenen, et sundt og tilberedt måltid mad til frokost og en let suppe til aften. Det er nemlig godt kun at spise en lille smule om aftenen, da det jo snart er tid til at sove, og så arbejder fordøjelsen også langsommere. Til gengæld kan du sagtens spise et stort og lækkert måltid til både morgenmad og frokost. Der er faktisk et ordsprog i kinesisk medicin, som netop illustrerer dette. Det lyder således:

“Spis som en konge om morgenen, som en prins til frokost og en tigger til aftensmad.”

Meditation og Milten

Da Milten også står for intellektet, så er tankemylder også noget som berører Milten. Går du f.eks. ofte og bekymrer dig, så vil det dræne Miltens qi (energi) ligesom tankevirksomhed omkring “alt det som du SKAL nå!” også gør det. Så at lære måder at finde mere ro i dit liv og få mere energi er også helt essentielle.

Hvis du er interesseret, så kan du læse mere om, hvad vi tilbyder indenfor meditation, behandling og energiarbejde ved at klikke på denne sætning.

God fornøjelse med at passe godt på din Milt.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *