Livet i praksis
At bo her handler om livet. Livet i praksis.
Måske oplever du det svært at finde en retning i livet, at sætte grænser, oplever depression eller vredesproblematikker osv. Det kan også være at du har eller har haft forskellige misbrug af stimulanser (tv, computer, mad, stoffer osv.), som du godt vil opnå en balance med og indsigt i, eller endeligt give slip på. Uanset om det er det ene, andet eller tredje osv., så forhindrer de dig – i større eller mindre grad – i at have en oplevelse af en plads i livet, hvor glæde og passion er en mærkbar drivkraft, og hvor du lever det liv du ønsker at leve.
Valg = Mulighed
Når du vælger at bo her, så giver du dig selv muligheden, for at forandre dine dybereliggende livsmønstre gennem en praksis. Praksissen, du stille og roligt lærer at kende, har dybe rødder i Tibet og Vestkina. Disse videregives via Nai Ge Si Templet, hvor vi modtager kyndig læring og vejledning af, samt samarbejder med, Mandy og Sally Zhu.
Udover praksissen giver du også dig selv et sted at have en hverdag, hvor arbejdsopgaver indgår. Arbejdsopgaverne relaterer sig til opbygningen og vedligeholdelsen af stedet her. Det kan omhandle tagkonstruktion, værelsesopbygning, opmuring, diverse maleropgaver, permahaven og de små drivhuse. Der er mange spændende opgaver, som hver især har masser af læringspotentialer.
Denne styrkelse af dig selv og din Qi gennem praksis i kombination med centrets arbejdsopgaver giver dig et sted, hvor du kan udforske at leve et liv, hvor dit indre og ydre liv i større og større grad opleves forbundne og som hinanden støttende.
Pay it forward
Når du er her og udfører praktiske opgaver, er det en fin detalje at have med dig, at du også er i gang med at skabe noget til de næste, som kommer her. Ved at hjælpe dig selv, hjælper du derved også andre. Alene i en terapeutisk forståelse giver det mening, og her materialiserer det sig ydermere også i de fysiske omgivelser, hvilket på den måde giver en oplevelse af et større fællesskab.
Vejledning undervejs
Der vil på faste tidspunkter være indlagt introduktion til og øvning i mantraer, armsving osv., og der vil parrallelt med det også være personlige samtaler og fællesmøder, som giver mulighed for individuel sparring og vejledning. Stedet er hele tiden under udvikling, og vi arbejder på at have dig så godt med som muligt, hvilket kan føre til nye varianter af ovenstående, som passer bedre til dig.
Priser
- 1 dag: 250,- kr. (+ kost á 50,- kr. – for 2 måltider)
- 1 uge: 1000,- kr. (+ kost á 525,- kr.)
- 1 måned: 3.500,- kr. (+ kost á 2250,- kr.)
* Uge og månedspriserne inkluderer overnatning og forbrug (el, vand og varme).
* Priserne er vejledende, og kan varieres efter din aktuelle situation, dit behov for vejledning, behandlinger osv.
Du kan kontakte os med spørgsmål osv. ved at trykke her.
Du kan også følge med i udviklingen af Livskraft Retreat Center ved at trykke her.
Vi glæder os til at høre fra dig.
De kærligste hilsner
Sune & Trine