Livskraft sommerretreat

4 dage med nærvær og energi
På mange måder er vi ofte i bevægelse. Vi bevæger os for eksempel fra hjem til job og fra job til hjem igen, til indkøbscenter og tilbage igen og så videre. En bevægelse, hvor vi ofte blot ser målet fremfor vejen. Men for at se hvad bevægelsen reelt består af, så er vi nødt til at opleve den mere sanseligt helt. Med andre ord – være tilstede.

Ligeledes er det med “stilstand”. Vi sidder ofte stille – enten i sofaen eller i toget, men uden reelt at opleve det at sidde. En skærpet bevidsthed om denne stilstand giver os mulighed for reelt at opleve den. Fremfor eksempelvis det at sidde og planlægge hvad vi nu skal bagefter, når vi er færdige med at sidde.

Når vi ér tilstede i bevægelsen eller stilstanden, så kan vi opleve det, at der i bevægelsen er stilstand og at der i stilstanden er bevægelse. For eksempel: Du vandrer afsted på en vej, og har gjort det i et relativt godt stykke tid. Med et oplever du en klarhed og en enkelhed, hvor der opleves ro, som gør bevægelsen sekundær trods dens elementære del i det at gå. I bevægelsen finder du derved en del, som virker til at være i en væsentlig større grad af stilstand end din gang.

Et andet eksempel kan være at du sidder på stranden og nyder udsigten udover vandet. Du bevæger dit blik afslappet rundt, og lægger mærke til bølgernes bevægelse og skyernes skiftende former. Du mærker en afslappethed, hvori du kan mærke en sitren i kroppen. Du slapper helt af og alligevel er der et eller andet, som bevæger sig i dig.

Disse to umiddelbare modsætninger – bevægelse og stilstand – kan ses som hinandens “Yin og Yang”-partnere. De rummer så at sige hinanden. I deres relation vil stilstanden ses som værende Yin og bevægelsen som værende Yang. Gennem erfaringer alá de forgående eksempler er det muligt at give slip på oplevelsen af, at stilstand kun er, når vi er fysisk i ro, og bevægelse kun er, når vi er i fysisk bevægelse. Med andre ord – ved at vælge at være tilstede åbner der sig nye verdener, hvor eksempelvis bevægelse og stilstand kan opleves samtidigt.

På kurset vil du på forskellig vis gå ind i undersøgelsen af livets mangfoldighed gennem samhørigheden i bevægelsen og stilstanden. Denne undersøgelse vil åbne op for muligheder, for at sanse mere helt og derved mærke energien som vi alle er en del af.

Sommerretreatet er 4 dage i “energiens pool”. Værsgo’ at svømme…

Dato & tid

Torsdag d. 14. juli 2016 kl. 10:00
til søndag d. 17. juli kl. 15:00

OBS: Hvis det rammer ind i dine sommerplaner, men du stadig ønsker at deltage på et lignende retreat, så send mig en mail derom, da der – ved nok ønsker derom – kan afholdes endnu et sommerretreat på andre datoer.

Indkvartering sker om torsdagen
mellem 8.30 – 9:30.

Pris

3200,- dkr., der indbetales på:
Reg. nr: 1671 Konto nr: 1339656
Mobile pay: 49 11 32 78
Prisen er inklusiv:

  • overnatning
  • råvarer til måltiderne
  • pausesnacks, the og kaffe

Måltider & praktiske gøremål

  • Der vil på retreatet være forskellige daglige gøremål, såsom madlavning og rengøring, som fordeles blandt deltagerne.
  • Har du forskellige madvarer som du undgår, så giv mig besked derom.

Sted

Hovedhuset på ”Baunegården”, Fredtoftevej15, 2980 Kokkedal.

Du kan mod betaling blive hentet i bil fra et nærliggende busstoppested eller Kokkedal Station. Fra Kokkedal Station koster det eksempelvis 20,- kr. alt i alt frem og tilbage.

Sovepladser

Som deltager har du tre nætter her. Sove-mulighederne uddeles efter behov. F. eks. kræver en problemfyldt ryg en god seng. Behovet bedes meddelt ved tilmeldingen. Er der ingen hensyn at tage, så kan en soveplads uddeles efter et ønske derom i et ”først til mølle”-princip. Sovepladserne er som følger:

  • 1 x enkeltpersons værelse
  • 1 x dobbeltsengs værelse (her kan der eventuelt lægges ekstra madrasser på gulvet)
  • Sovesal på spring- /luftmadrasser
  • Masser af telt mulighed på grunden. Her medbringes eget telt og madras(ser). Soveposer kan evt. lånes her.

Generelle informationer

  • Der er plads til max 8 deltagere. Pladserne uddeles efter et “først til mølle”-princip.
  • Er I et par med barn, som ønsker at deltage, så kan det lade sig gøre også. I betaler kursusmæssigt for en person, og skiftes til sessionerne. Kost betales dog seperat for alle i jeres familie.
  • Du har hele tiden ansvaret for dig selv – både fysisk og psykisk.
  • Dette kursus er ikke substitut for hjælp af psykologisk, psykoterapeutisk eller lægelig karakter.
  • Alt, hvad der foregår, er fortroligt, og der er tavshedspligt.
  • Undgå så vidt muligt at have smykker på, samt brug af parfumer og makeup.

Hvad skal du medbringe?

  • Sengekomfort i form af pude, dyne, sengetøj eller sovepose.
  • Notes- /skitsebog, blyant og tegnegrej, som du kan bruge til at skrive noter etc. om dine oplevelser.
  • Løstsiddende behageligt indendørs tøj uden metal-dele, som kan ridse sessionsrummets gulv.
  • Praktisk tøj og sko, der passer til vejret, da der kan forekomme meditationer udendørs.
  • Egen meditationspude og eventuelt et underlag. Haves det ikke, så giv mig besked, så jeg kan sørge for at have dette til dig.

Udpluk fra andre deltageres beretninger om sine deltagelser

“Livskraft ligger i smukke omgivelser, og naturen er med til at skabe den ro, som gav både mig og min far mod på at følge de muligheder, der opstår under Sunes meditationer.”

“My favorite was the dancing and the playful interaction with the others, the energy that we created in the room between us, just the sense of feeling free was very uplifting and inspiring at times.”

“Jeg oplevede en synkronitet med musik, vejr og stemning i bevægelse og ro – en totaloplevelse der blev unik og sætter spor, der mærkes og lever videre.”